Jílové

På stedet for en ældre fæstning fra 1370 lod Jindřich z Bünau opføre en vandborg, og i 1574 ombyggede arkitekten Valentin Preisler den til et renæssanceslot, der var to etager højere. Efter slaget på Det Hvide Bjerg mistede slægten Bünau sin ejendom, og Kryštof Šimon Thun købte slottet, hvis efterkommer František Zikmund Thun-Hohenstein i slutningen af det 17. århundrede gav det en skikkelse tæt på den nuværende. I 1842 lejede Josef Münzberg den uudnyttede bygning og indrettede her en uld- og tekstilfabrik, og samtidig fik slottet også en park med en dam og haver. Thun-familien vendte tilbage til slottet som sit hovedsæde i 1932, men allerede i 1945 blev bygningen alvorligt beskadiget af bombninger, og efter krigen beslaglagde staten den som tysk ejendom. En omfattende rekonstruktion siden begyndelsen af 20'erne har genoprettet stueetagen, første sal, kælderen og parken; i dag er slottet i byens eje og fungerer som et kulturcenter med udstillinger om lokalhistorien, fluoritudvindingen og slægten Bünau, suppleret med slotsbiblioteket. Besøgende møder her renæssancearkitektur med spor af det turbulente 20. århundrede.