Střekov (borg)

Denne markante dominante i Elbedalen, der har været fredet som kulturminde siden 1963, opstod sandsynligvis på initiativ af kong Johan af Luxemburg, som i 1319 overdrog det lokale len til Pešík z Veitmile. Allerede samme år overtog familien Vartenberk sædet, og efter en række andre ejere – blandt dem markgreverne af Meissen, familien Kladenský fra Kladno og familien Fictum – ombyggede familien Glac fra Starý dvůr i begyndelsen af 1500-tallet borgen til en mere komfortabel sengotisk skikkelse. I længst tid ejede familien Lobkowicz borgen, nemlig fra 1563 til 1945 og igen fra 1992, og selvom familien ikke boede der fast, holdt man borgen i brugbar stand helt frem til trediveårskrigen. Under denne konflikt blev borgen dog gentagne gange erobret og sat i brand, og heller ikke det, at den under syvårskrigen endnu en sidste gang tjente som militær fæstning, kunne standse dens gradvise forfald. Romantikkens tid bragte en ny æra med sig, hvor ruinen blev et eftertragtet mål for prominente personligheder såvel som almindelige turister, og for deres skyld opstod der en restaurant her i 1830, hvilket blev fulgt op af omfattende byggearbejder i 1880'erne og i årene fra 1911 til 1912.