Kašperk

Denne majestætiske grænsefæstning, der i dag tjener som en kulturel mindesmærke, der er tilgængelig for offentligheden, lod kong Karl IV. opføre i 1356. Slottet forblev dog kun i kongelig besiddelse indtil 1365, hvor monarken pantsatte det til Jan Očka af Vlašim, hvorefter panterne – såsom Petr Zmrzlík af Svojšína med sin søn, herrerne af Švamberk eller Zdeněk Konopišťský af Šternberk – skiftede indtil sædet blev forladt i begyndelsen af det syttende århundrede. Den efterfølgende udlejning til byen Kašperské Hory i slutningen af det sekstende århundrede førte på grund af forsømt vedligeholdelse til bygningens forfald, som efter trediveårskrigen blev fuldendt med nedtagningen af murene til byggemateriale. Den arkitektoniske kerne i ruinen er en rummelig palads, der er omgivet på de kortere sider af to firkantede beboelsestårne, og til hvis mure der i den sene gotik blev tilføjet et borgmesterbolig, og mod vest det tilstødende nedre slot med den eneste bevarede bygning i den vestlige ende. Af den ydre sengotiske befæstning, som ifølge Tomáš Durdík var lidet effektiv mod skydevåben, er der kun bevaret fragmenter i dag, og frem for alt dens mest kvalitetsfulde del, den fremskudte bastion Pustý hrádek.